Så fik jeg et rigtigt kamera i hånden, det er simpelthen så skønt! Jeg har virkelig meget lyst til at tage det med mig overalt! I dette indlæg viser jeg er lidt af højskoleliv, og nederst et billede ind i spejlet så jeg kan vurdere om det er sådan folk skal se mig fremover? (altså med kamera)

Fotoudstillingen på CO. Berlin viser modebilleder gennem hundrede år. De gamle billeder fra Vogue gav mere bevidsthed om brugen af retoucher i dag, men gjorde også opmærksom på at man i dag gør alt for at få en model til at se perfekt ud.

Af Maiken Schøning Bruun

En smuk og robust dør byder velkommen, når man ankommer til CO. Berlin. CO. Berlin er en gammel postbygning, der nu er lavet om til en fotoudstilling, hvor der udstilles billeder af internationale fotografer. Der er vagter flere steder på udstillingen. Både i indgangen men der er også nogle stykker, der går rundt inde på udstillingen. De er ikke ubehagelige, de går ikke og tjekker folk. De er der bare, det ser ud til, at de nyder udstillingen, lige så meget som jeg gør. Udstillingen er modebilleder gennem hundrede år. Der er et overtal af billeder, der har været med i gamle Vogue blade.

Det er vildt interessant at se, hvor meget der er sket med modebilleder og reklamer gennem det 20. århundrede. Der er stor forskel på, hvor man lægger fokus i et billede, og hvad det er, man vil fortælle med billedet. På et af billederne er der en kvinde med en, meget normal, sund og rask overarm. En arm som lige så godt kunne have siddet på MariIyn Monroe, og som der ikke var noget galt i dengang. I dag er det er ikke normalt for et modebillede, at en arm der ikke er ultra tynd at se på. I dag havde man sikkert valgt at fjerne noget at ”fedtet” eller fremhæve nogle muskler.  Billedet er taget i 1936.

Twiggy var en af de første modeller, hvor folk lagde mærke til, hvor tynd hun var. Hun var, en af de personer, der startede trenden med super slanke modeller.  Twiggy var en ekstremt slank model, men hun er ingenting, i forhold til de modeller vi ser på catwalken i dag. Modeller i dag er nærmest skeletter.

Tv programmet Bag Facaden lavede under den københavnske modeuge i august 2010 en undersøgelse, hvor de lavede en BMI-test på 28 danske modeller, som viste, at kun èn var normalvægtig, mens 27 var undervægtige. I pogrammet fortæller flere modeller om deres problemer med spiseforstyrrelser og om modelbureauernes manglende opbakning, når de forsøgte at tage på. Den tidligere model Tenna Andersen er 172 cm høj og vejede på et tidspunkt, da hun var model bare 44 kilo. Det svarer til et BMI-tal, som ligger under WHO´s definition af sultramte. ,,Min menstruation udeblev i tre år. Jeg skar virkelig ned på alt og spiste nærmest ingenting”, fortæller 23-årige Tenna Andersen i Bag Facaden.

På et andet billede er der en ultra tynd model, hvor hofte benet stikker meget tydeligt ud gennem et par bløde bukser. Det ville man heller aldrig se i dag. Man havde valgt at fjerne det og gøre hoften smuk i stedet for at se anoreksi-syg ud. I dag gør man alle modeller smukke med retouchering, selv Britney Spears som ellers er godt tilfreds med sin krop, vælger man at retouchere så hun på billeder er hundrede procent perfekt.

Man kan tydeligt se sammenhæng i modebillederne i forhold til samfundshistorie. Billederne er sat op i kronologisk rækkefølge, som skifter efter årti, efter hvert rum man går ind i. På første etage er der fladskærme med små kortfilm. En film handler om det at være fotograf og at se i billeder. En anden film handler om det at være model og hele processen bag bare et billede.

Selve udstillingen gjorde rigtig stort indtryk på mig. Først og fremmest fordi jeg interesserer mig rigtig meget for mode, og har gjort det alt den tid jeg kan huske. Men også fordi de billeder, jeg så på udstillingen, vækkede, og ændrede min tankegang omkring modeller. Billederne gjorde mig mere opmærksom på, hvordan en model mon trives i dag i forhold til deres ekstremt tynde krop. Der har tidligere været store debatter om både retouchering og spiseforstyrrelser hos modeller. Det har fået mig til at tænke på, hvad der skal gøres, for at skønhedsidealet ikke fortsætter med modeller der ligner skeletter. Det er en debat, der er svær at finde en konklusion på, fordi at designerne netop designer tøj, der klæder de ekstremt slanke modeller. Skal man virkelig bede designerne om at lade være, med at designe deres tøj sådan, eller kan man på anden vis stoppe den ”så slank som overhovedet muligt” – epidemi, der er i omløb i øjeblikket.

Billederne er taget af Horst P. Horst, 1936 og 1934.

Det bliver koldere og koldere, derfor syntes jeg at det er perfekt med tørklæder. Tørklæder kan være store og dejlige, men de kan også være små og lette. Et tørklæde skal ikke kun rundt om halsen. Jeg syntes det er super fedt når man eksperimenterer med at sætte et tørklæde andre steder, end blot rundt om halsen.